AP-TEC

Arctic Paper lancerer ny produktlinie til emballage
 
Arctic Paper Grycksbo lancerer under navnet AP-Tec, tre nye bestrøgne produkter til anvendelse for forskellige indpakning; AP-Tec Liner, AP-Tec Pack og AP-Tec Flex. Med udgangspunkt i den unikke bestrygningsteknik hos Arctic Paper Grycksbo, som giver høj bulk og rigtig god trykbarhed, har Arctic Paper identificeret et antal emballagesegmenter og udviklet produkter til disse.

– Vi har det seneste år gennemført et omfattende udviklingsprojekt, markedsstudier som teknisk produktudvikling på fabrikken og hos emballagefabrikanter, siger Jaana Ahlroos, produktchef for Arctic Papers bestrøgne sortiment. Vores unikke bestrygningsteknologi, Mirroblade®, giver både et godt trykresultat og højere bulk. Derfor er det logisk for os at satse på udvalgte pakningssegmenter, hvor høj hvidhed og god billedgengivelse, ligesom god kørbarhed kræves. De nye produkter i AP-Tec familien har egenskaber som giver fordele både i pakningsproduktionen som på butikshylden for det færdige produkt.
AP-Tec Liner er en højhvid, bestrøget helbleget liner specielt egnet til preprint og laminering på enkelwell eller solidkarton. AP-Tec Liner passer godt til emballager hvor brandet kræver avanceret tryk, høj hvidhed og finish, for at give produktet det rigtige image.

AP-Tec Pack er en højhvid, bestrøget finkarton, specielt egnet til mindre emballage med høje krav til tryk-kvalitet, kørbarhed og omkostningseffektivitet. Det tredje produkt i sortimentet er AP-Tec Flex, et højhvidt, bestrøget emballagepapir som egner sig til extrudering og laminering af papir til f.eks. flexibel emballage.
-Vores AP-Tec produkter er alle produceret af nye fibre. Miljømæssigt har Arctic Paper Grycksbo nået langt. Vi har reduceret udslippet af fossil kuldioxid til nul i produktionen og har et meget lavt vandforbrug. Selvfølgelig er alle vigtige certifikater så som ISO, EMAS, FSCTM* og PEFC på plads, pointerer Jaana Ahlroos.

Gennem årene, er produkter produceret på Arctic Paper Grycksbo, blevet anvendt med stor fordel udenfor de traditionelle grafiske områder for papir, f.eks. exklusive poser. Nu tager fabrikken i Dalarna skridtet fuldt ud med nye produkter specielt udviklet til emballage.

 *) FSCTM (Forest Stewardship Council) – The mark of responsible forest management. www.fsc.org. FSC-C022692

fredag, 29 nov, 2013