Nyt Highway papir sortiment

PRESSEMEDDELELSE 24-02-2015

Nyt Highway sortiment fra Arctic Paper:
Fire innovative papirkvaliteter til high-speed inkjet

Arctic Paper introducerer det nye Highway sortimentet, et nyt innovativt og flexibelt sortiment af kvalitets papir, designet til dagens hurtigste og mest effektive inkjet printere på markedet. Amber Highway egner sig til det stigende marked for transaktions udskrifter, hvor Munken Highway har et stort anvendelsesområde
– alt fra brochurer til coffee table bøger.

Trykteknikken til High-speed inkjet kræver helt andre forholdsregler til papirfremstillingen.
Som førende producent i dette felt, har Arctic Paper udviklet et flexibelt papir sortiment som kan anvendes
til alt fra personaliseret transaktions print til mere sofistikerede brochurer og bøger.

Samtlige papirkvaliteter i Highway sortimentet, er special tilpasset til high-speed inkjet print, men har stadig den samme følelse og overflade som de traditionelle papirkvaliteter.

•    Amber Highway Regular og Amber Highway Super er udviklet til dagens stigende transaktions og transpromo marked, specielt godt egnet til produkter som personaliseret kontoudtog, fakturer og personlige tilbud og reklame.

•    Munken Highway White og Munken Highway Cream er multifunktionelle, bulket papir-kvaliteter i to forskellige nuancer, specielt godt egnet til sort/hvid og farvet print i high-speed inkjet, flexo, offset og tøroffset.
“Som førende producent af finpapir i Europa er vi stolte af, at kunne tilbyde et sortiment af flexible papirkvaliteter som tilgodeser både det nuværende og kommende markeds behov, og vi ser et stort potentiale for det nye sortiment” udtaler Leif-Arne Karlsen, VD i Arctic Paper Danmark.

For mere information:
Martina Rosendahl, Market Communication Project Manager, Arctic Paper, tlf. +46 31-63 17 11
Leif-Arne Karlsen, VD, Arctic Paper Danmark,
tlf. +45 43 66 43 66

Amber Highway er et teknisk avanceret, overfladebehandlet træfrit papir med høj hvidhed, som fremstilles til high-speed inkjet print. Papiret produceres i 2 forskellige kvaliteter: Amber Highway Regular egner sig specielt godt til sort/hvid tekst og enkelt tryk med middelhøj farve densitet.  Amber Highway Super egner sig specielt godt til flerfarve tryk. Begge kvaliteter kan leveres i 80 og 90 g/m2 i ark og ruller. Anvendes primært til: direct mail, transaktions- og transpromo tryk samt videnskabelige, medicinske og akademiske tryksager. Amber Highway Regular og Amber Highway Super standard sortiment kan leveres som FSC™ og PEFC certificeret.

Munken Highway produceres både i en cream og en naturlig hvid nuance. Det er et træfrit, overflade behandlet, bulket finpapir – en ægte multifunktionel papirkvalitet som fremstilles til både sort/hvid og flerfarve high-speed inkjet print, og samtidig ikke går på kompromis med trykmetoder med høj kvalitet som flexo, offset og tøroffset. Munken Highway White kan leveres i bulk 1.75 og Munken Highway Cream i to forskellige bulk varianter 1.75 og 1.95, alle i 80 og 90 g/m2 i ark og ruller. Anvendes primært til: videnskabelige, tekniske, medicinske, akademiske, juridiske og uddannelsestidsskrifter samt noveller, coffee table bøger, kogebøger og til comics, magasiner, brochurer, kataloger, direct mail, indstik og kuponer. Munken Highway White og Munken Highway Cream standard sortiment kan leveres som FSC™ og PEFC certificeret.

Se mere information og papirspecifikation
www.arcticpaper.com/amber; www.arcticpaper.com/munken

Arctic Paper S.A.
Arctic Paper S.A. er en af de førende europæiske producenter af bulket bogpapir og grafisk finpapir. Arctic Paper producerer høj-kvalitet bestrøget, ubestrøget træfrit og ubestrøget træholdigt papir.
Vores produkt portefølje indeholder brands som Amber, Arctic, AP-Tec, Munken, Pamo og L-Print. Produktionen sker på vores fire fabrikker: Arctic Paper Kostrzyn i Polen, Arctic Paper Munkedals og Arctic Paper Grycksbo i Sverige samt Arctic Paper Mochenwangen i Tyskland.
Den totale produktionskapacitet for koncernens fire fabrikker er 800.000 ton årlig. Koncernen har i dag 1.600 ansatte rundt om i Europa og har salgskontorer i 15 europæiske lande.                    

Arctic Paper Group har været noteret på Warsaw Stock Exchange siden oktober 2009 og på NASDAQ OMX i Stockholm siden december 2012.

tirsdag, 24 feb, 2015